Burritos med bønner

af Stinna

Burritos med bønner er de lækreste vegetariske burritos med smagfuldt fyld. Fyldet er lavet af sorte bønner, skønne krydderier, peberfrugt og tomat. De serveres med guacamole og lime-syltede rødløg.

Opskrift på burritos med bønner

Herhjemme er vi vilde med mexicansk mad! Derfor er dette heller ikke den første opskrift på burritos, som du finder her hos mig. Jeg kan godt lide at komme mine burritos i en paninimaskine, så de bliver lidt sprøde og ekstra lækre. Dette kan du naturligvis undlade, hvis du ønsker.

Disse vegetariske burritos er fyldt med det lækreste, krydrede bønnefyld. Jeg har valgt at bruge sorte bønner i denne opskrift, da jeg synes de er særligt gode til mexicansk mad. Men du kan sagtens bruge andre bønner – jeg synes især at kikærter, ingrid ærter eller kidneybønner vil være gode deri.

Burritos med bønner

Antal: 8 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Fyld

  • 1 stk. rødløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 stk. tomat, skåret i tern
  • 2 spsk. olivenolie til stegning
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. oregano
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. røget paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • 1 dåse sorte bønner (cirka 240 gram kogte bønner)
  • 2 dl vand
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 stk. rød peberfrugt, skåret i tern
  • 2 spsk. soyasauce

Lime-rødløg

  • 2 stk. små rødløg, skåret i tynde ringe
  • 1 stk. lime, saft heraf
  • 1 drys salt
  • 1 tsk. sukker

Ekstra

  • Bredbladet persille eller koriander
  • 8 tortillapandekager
  • 150 g revet mozzarellaost (eller mere)

Sådan gør du

  • Start med at klargøre grøntsagerne.
  • Kom olie på en pande. Steg løg, hvidløg og tomat i et minuts tid under omrøring.
  • Tilsæt derefter krydderierne og lad det stege kort.
  • Tilsæt derefter (skyllede) sorte bønner, vand, tomatpuré, peberfrugt og soyasauce.
  • Lad det simre under omrøring, til saucen er tyk og grøntsagerne møre. Tag det af blusset.

Lime-rødløg

  • Kom rødløg i et glas. Tilsæt limesaft, salt og sukker. Vend det godt sammen og sæt til side.

Burritos

  • Kom 1/8 af fyldet og mozzarellaost i en tortillapandekage. Kom også en smule frisk koriander og lime-rødløg deri. Fold den sammen og bag i en paninimaskine. Fortsæt med de øvrige pandekager.
  • Spises som de er, eller serveres med guacamole på toppen.
  • Velbekomme!

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.