Bruschetta med karamelliserede rødløg

af Stinna

Bruschetta med karamelliserede rødløg og flødeost er en perfekt forret eller del af en tapas. Denne opskrift består af ristet brød, flødeost og lækre karamelliserede rødløg.

Bruschetta med karamelliserede rødløg

Bruschetta med rødløg

Disse bruschetta er som sagt perfekte som en del af en tapas – eller måske en lille appetizer, hvis du får gæster. Alle delene kan laves på forhånd, men vent med at smøre brødet med flødeost og karamelliserede løg til lige inden servering.

Bruschetta med karamelliserede rødløg

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Aftensmad, Tapas
Antal: 6 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Karamelliserede rødløg

  • 2 stk. rødløg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1/2 dl mørk balsamico
  • 50 g brun farin

Til servering

  • 6 skiver flutes
  • neutral flødeost
  • frisk timian
  • salt og peber

Sådan gør du

Karamelliserede rødløg

  • Start med at skære rødløg i tynde skiver.
  • Kom olie, balsamico og brun farin på en pande. Tilsæt rødløg og lad det stege i cirka 10 minutter ved middelhøj varme, til løgene er bløde og karamelliserede. Tag panden af varmen.

Servering

  • Rist brød i ovnen. Lad det køle af og smør det derefter med flødeost. Top med karamelliserede rødløg, et drys salt og peber. Top gerne med lidt frisk timian. Velbekomme.
Bruschetta med karamelliserede rødløg

Du er også velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.