Vafler fra Dittes ‘Low Carb’ kogebog…

lowcarb-vafler-6

Ditte Ingemann fra The Food Club har udgivet kogebogen ‘ Low Carb – sund og slank med få kulhydrater. Jeg satte mig straks ned og blev sulten af de smukke billeder og lækre opskrifter. Især morgenmaden og de søde sager, blev jeg hurtigt vild med.

Jeg har fået afprøvet en opskrift fra kogebogen. Valget faldt på ‘Lette vafler’, som er lavet af mandelmel, æg, vanille og lidt sirup. Vaflerne smager virkelig skønt og derfor har jeg valgt at dele opskriften med jer her (jeg har selvfølgelig lige spurgt Ditte inden :-) ). Da min kæreste har en meget god appetit, vil jeg dog lave dobbeltportion næste gang. Jeg serverede vaflerne med min yndlings peanutbutter og tynde skiver banan.


★ LETTE LOW CARB VAFLER – 4 PERSONER ★

Vafler

140 g mandler – males til mel

2 æg, str. L

½ tsk. bagepulver

1,25 dl mælk – jeg brugte mandelmælk

½ tsk. salt

1 tsk. ren vanillepulver

1 spsk. rismaltsirup – jeg brugte honning

steges i kokosolie

topping

peanutbutter

banan

  1. Blend mandler til mandelmel.
  2. Rør mandelmel sammen med æg, mælk, bagepulver, salt, vanilje og honning/sirup.
  3. Varm vaffeljernet godt.
  4. Kom kokosolie i – pensl det på begge plader.
  5. Kom dejen i og bages til de er gyldne og sprøde.
  6. Fortsæt til dejen er brugt op.
  7. Spises lune med peanutbutter og banan.

lowcarb
lowcarb-vafler-2lowcarb-vafler-3lowcarb-vafler-7Skærmbillede 2014-12-27 kl. 13.53.11

Print Friendly

6 kommentar

  1. Hvor ser de bare lækre ud! Jeg elsker Dittes opskrifter – må have fat på den bog :)

  2. Tak for de fine ord, Stinna – vaflerne ser så lækre ud :-)

  3. Smager fremragende !!
    Jeg blev nød til at tripple double opskriften!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*