Spicy bønnedeller med feta

bønnedeller

Krydrede, lækre bønnedeller – eller vegetariske frikadeller. Jeg laver ofte bønnedeller hver uge, for de er simpelthen noget af det nemmeste at lave og så er de supergode at have med på madpakke. For at det ikke skal blive for kedeligt, varierer jeg dem fra uge til uge og i denne uge har jeg valgt at lave dem lidt ekstra spicy og tilsætte fetaost. Når jeg har dem med på madpakke, laver jeg altid en lille salat som tilbehør dertil.

Normalt gider min kæreste ikke spise mine vegetariske deller, især fordi at han ikke kan lide kikærter. Disse er dog lavet på kidneybønner og han synes de var så gode, at han faktisk endte med at tage et par stykker med til frokost næste dag! Du kan tilsætte lige de krydderier du ønsker – jeg har bare brugt mine yndlings.

Hvis du er vild med vegetar-deller, så se også opskriften på mine bedste bønnedeller og mine kikærte-bøffer med persille.

bønnedeller

SPICY BØNNEDELLER MED FETA (10 STK) 

3 æg

1 dåse kidneybønner

2 fed hvidløg, finthakket

1 tsk salt

lidt peber

1 tsk spidskommen

1/2 tsk tørrede koriander

3 spsk havregryn

2 spsk mel ( majsmel, spelt)

2 spsk soltørrede tomater, hakkede

50g feta / salatost

en smule rød chili

Fremgangsmåde:

  1. Kom æg, kidneybønner, havregryn og mel i en blender/minihakker. Det må gerne være en smule groft.
  2. Tilsæt alle krydderierne og rør godt rundt.
  3. Til sidst tilsættes fetaost og soltørrede tomater.
  4. Bønnedellerne steges på en pande i lidt olie, til de er gyldne på begge sider. Jeg steger ved middelvarme, så synes jeg de hænger bedst sammen.

Serveres sammen med en god salat – fx denne mexicanske salat. 

bønnedeller

Print Friendly

10 kommentar

  1. Er de soltørrede tomater bare dem i olie eller de tørre i pose?

  2. Pingback: Vegetarisk broccolisalat med hasselnøddeolie og hindbær-balsamico

  3. Pingback: Lynstegte broccoli med peanut-sauce

  4. Jeg er ikke så vild med feta – eller ost generelt, desværre. Kan det erstattes af noget for konsistensens skyld, eller ville du i så fald blot udelade det? :)
    Tak for altid dejlige opskrifter i øvrigt!
    Josefine

  5. Kære Stinna,
    Superfin blog du har – jeg har lige fundet den i min søgen efter vegetardeller, og dine skal absolut afprøves. Hvis du er det mindste interesseret i GDS (DIY på udenlandsk ), så kig ind på MIN blog: susanne-gustafsson.dk
    De bedste hilsner
    Susanne

    • Hej Susanne, mange tak skal du have :-) Jeg håber at du kan lide opskriften.
      Jeg kigger forbi din side. God søndag :-)

  6. Elisabeth

    Kan de fryses ned?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*