Hæld nutellaen på et rengjort glas med låg og opbevar den i køleskabet.
Tilberedning
Rist hasselnødderne på en tør pande ved middel varme i 8-10 minutter. Vend dem jævnligt, så de ikke brænder på.
Kom de varme hasselnødder over i et rent viskestykke, fold det sammen og gnid nødderne mod hinanden. Så løsner en stor del af skallerne sig. Det gør ikke noget, hvis der stadig sidder lidt skal tilbage.
Kom hasselnødderne i en foodprocessor og blend dem i 6-8 minutter. Først bliver de til fint hasselnøddemel, men efter lidt tid frigiver nødderne deres olie og bliver til en cremet hasselnøddesmør.
Smelt imens chokolade og smør sammen i en lille gryde ved lav varme.
Tilsæt den smeltede chokolade, dadler, salt og hytteost til hasselnøddesmørret.
Blend det hele igen, indtil du har en helt glat, cremet og ensartet nutella.