Kom hvedemel, flormelis, salt og det kolde smør i en skål.
Smuldr smørret ud i melet med fingerspidserne, til blandingen ligner grove brødkrummer.
Tilsæt ægget, og saml hurtigt dejen. Den skal kun lige hænge sammen – undgå at ælte den for meget, da det gør mørdejen mindre sprød.
Pak dejen ind, og lad den hvile i køleskabet i 30 minutter.
Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud til en cirkel, der passer til en tærteform på cirka 22 cm. Alternativt kan du trykke dejen direkte ud i tærteformen.
Beklæd tærteformen med dejen, og prik bunden med en gaffel.
Forbag tærtebunden midt i ovnen i 10 minutter.
Fyld derefter tærten med det ønskede fyld, og bag den færdig efter opskriftens anvisninger.