Kom smør og vand i en gryde og bring det i kog. Tilsæt hvedemel og sukker, og rør kraftigt med en grydeske i cirka 2 minutter.
Tag gryden af varmen og rør videre i cirka 2 minutter, indtil dejen slipper både skeen og gryden. Lad dejen køle af, til den er lun.
Tilsæt ét æg ad gangen. Pisk med en elpisker mellem hvert æg, indtil ægget er helt arbejdet ind i dejen.
Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt en kagemand ud på en bageplade med bagepapir. Lav den cirka 1 cm tyk. Fordel eventuelt dejen lidt med en ske, så den bliver nogenlunde lige tyk over det hele.
Bag kagemanden ved 175 grader almindelig ovn i cirka 20-25 minutter.
Det er vigtigt, at du ikke åbner ovnlågen de første 20 minutter, da kagemanden ellers kan falde sammen.
Lad kagemanden køle helt af, inden den pyntes med glasur og slik.