Halver cherrytomaterne og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Læg dem med skæresiden opad.
Fordel olivenolie, timian, sukker, salt og balsamico over tomaterne.
Sæt bagepladen midt i ovnen og bag tomaterne i cirka 2 timer. Hold øje med dem undervejs, da tomater kan variere meget i størrelse og væskemængde.
Tomaterne skal være tydeligt tørrede og koncentrerede i smagen, men jeg kan godt lide, at de stadig har lidt saft og blødhed tilbage i midten. Derfor kalder jeg dem semidried frem for helt tørrede tomater.
Lad dem køle af og kom dem derefter i en ren beholder med låg. Opbevar dem i køleskabet.