Kom blødt smør, sukker og vaniljesukker i en skål, og pisk det godt sammen, til det bliver lyst og cremet.
Tilsæt æggene ét ad gangen. Pisk godt mellem hvert æg, så dejen bliver jævn og luftig.
Vend citronsaft og fintrevet citronskal i dejen.
Bland hvedemel og bagepulver sammen, og vend det forsigtigt i dejen, indtil du har en ensartet kagedej. Undgå at røre mere end nødvendigt.
Hæld dejen i en smurt sandkageform eller en lille rugbrødform, og bag kagen ved 180 grader almindelig ovn i cirka 30 minutter. Prik gerne i den. Der skal ikke hænge dej ved, men kagen må endelig ikke få for længe i ovnen.
Lad kagen køle lidt af i formen, inden du vender den ud på en bagerist.