Eventuelt til servering: soyaristede kikærter og lidt ekstra hård ost.
Tilberedning
Skræl rødbederne, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde med vand, og kog dem i cirka 20 minutter, eller indtil de er helt møre.
Hæld vandet fra rødbederne, og kom dem i en blender sammen med piskefløde, hvidløg, citronsaft, citronskal, timian og hård ost. Blend det hele til en glat og cremet sauce.
Smag saucen grundigt til med salt, peber og eventuelt mere citronsaft. Det er vigtigt at smage sig frem, da rødbederne er søde, og saucen har brug for syre og salt for at få en god balance.
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Vend den kogte pasta sammen med rødbedesaucen. Hvis saucen er for tyk, kan du tilsætte lidt af pastavandet, indtil konsistensen er, som du ønsker.
Server straks, eventuelt med soyaristede kikærter og lidt ekstra hård ost på toppen.