Go Back
Citronmåne
Udskriv

Citronmåne med marcipan og hvid chokolade

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Antal 10 stykker
Forfatter Stinna

Ingredienser

Dej

  • 200 g marcipan
  • 200 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 200 g smør (alm. smør)
  • 3 stk. æg
  • 2 stk. citron (skal heraf)
  • 1 stk. citron (saft)
  • 120 g hvedemel
  • 100 g hvid chokolade

Glasur

  • 125 g flormelis
  • 1 stk. citron (skal og saft)

Pynt

  • grofthakket hvid chokolade
  • blåbær og ribs
  • revet citronskal

Sådan gør du

Dej

  • Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over-og undervarme).
  • Kom marcipan, sukker, vaniljesukker og citronskal i en skål. Ælt det godt sammen.
  • Tilsæt det bløde smør i tern. Pisk det til en ensartet blanding med en håndmixer.
  • Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk mellem hvert æg, så blandingen er lys og luftig.
  • Tilsæt citronsaft og hvedemel. Vend det hele sammen (du skal ikke piske det længe sammen).
  • Hak hvid chokolade groft og tilsæt til dejen. Vend det sammen.
  • Kom bagepapir i en springform og hæld dejen deri. Bag kagen i cirka 35-40 minutter - tjek at kagen er færdig, ved at der ikke hænger dej ved. Kagen skal være fugtig, men der skal ikke hænge dej ved. Hold øje med kagen, der er stor forskel på ovne.
  • Lad kagen køle helt af og fjern den derefter fra formen.

Glasur og pynt

  • Rør ingredienserne til glasuren sammen. Hold gerne lidt igen med citronsaft, så din glasur ikke bliver for flydende.
  • Pynt den afkølede kage med glasur og pynt med hvid chokolade, revet citronskal og friske bær.
  • Sæt gerne kagen et par timer på køl inden servering - så er den bedst.