Go Back
Vegetarisk bøfsandwich
Udskriv

Vegetarisk bøfsandwich

Ret Aftensmad
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Antal 4 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

  • 4 stk. burgerboller

Rødbedebøffer med sennep og timian

  • 300 g rødbede
  • 2 dl havregryn
  • 1 stk. rødløg
  • 3 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. sennep
  • olie til stegning

Stegte bløde løg

  • 4 stk. løg
  • 50 g smør

Tilbehør: syltede rødbeder, brun sovs og syltede rødløg

  • ketchup
  • sennep
  • ristede løg

Sådan gør du

Vegetarisk brun sovs

  • Start med at lave den vegetariske brune sovs (se linket i teksten). Den må gerne simre længe. Hvis den ikke er tyk nok, kan den jævnes med lidt maizena rørt op i vand.

Rødbedebøffer

  • Riv rødbederne fint og hak løgene fint.
  • Bland alle ingredienserne sammen. Tag en lille håndfuld fars og form med hænderne. Tryk den en smule flad.
  • Steges på panden i olie til de er gyldne.

Stegte bløde løg

  • Skær løg i tynde ringe. Steg dem ved middelvarme i smør, til de er godt gyldne. Steg dem gerne længe - så får de bedst smag. Tilføj de bløde løg til saucen (efter den er færdig og siet).

Servering af bøfsandwich

  • Smør en burgerbolle med ketchup og sennep. Tag 1-2 rødbedebøffer og top med syltede rødbeder og syltede agurker. Hæld en smule sovs inde i bøfsandwichen. Sæt toppen af burgerbollen på. Overhæld med varm sovs og drys med ristede løg.
  • Velbekomme.