Go Back
Ærteboller
Udskriv

Ærteboller

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 1 time
Antal 12 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

Ærteblanding

  • 400 g frosne ærter
  • 2 dl koldt vand

Dej

  • 25 g gær
  • 3 dl koldt vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 650 g hvedemel
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 1 lille tsk. groft salt

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog ærter i vand i 2 minutter. Hæld vandet fra og skyl dem med koldt vand.
  • Kom 2 dl vand i en blender sammen med ærterne. Blend det godt sammen.
  • Opløs gær i de 3 dl vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olie, ærteblandingen, honning, hvedemel, havregryn og salt. Lad dejen ælte i 5-8 minutter. Dejen skal være klistret, men ikke flydende. Tilsæt mere mel, hvis den er for flydende. Dejen skal kunne 'klattes' på en bageplade og ikke formes som boller.
  • Lad dejen hæve 1 time under et viskestykke.
  • Når der mangler 20 minutter af hævetiden, tændes ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Kom vand på hænderne (eller brug en ske med vand). Tag en klump dej og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Gør dette med alt dejen, til du har 10-15 stk.
  • Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bages midt i ovnen i 25-30 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Lad dem køle af og spis med smør på. Velbekomme.