Go Back
Boller med grøntsager
Udskriv

Boller med grøntsager

Opskriften herunder giver 12-16 boller, alt efter hvor store du laver dem.
Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 1 time
Antal 15 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

  • 500 g grøntsager ( fx rå blomkål, squash og gulerødder)
  • 25 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. honning
  • 650 g hvedemel
  • 100 g finvalsede havregryn
  • 1 lille tsk. groft salt

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg
  • sesamfrø

Sådan gør du

  • Opløs gær i vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt olie, honning, hvedemel, havregryn og salt. Lad dejen ælte, mens du gør grøntsagerne klar - lad gerne dejen ælte i 5-8 minutter. Dejen skal være klistret, men ikke flydende. Tilsæt mere mel, hvis den er for flydende. Dejen skal kunne 'klattes' på en bageplade og ikke formes som boller.
  • Vask grøntsagerne og kom dem i en foodprocessor. Alternativt kan du rive dem groft. Tilsæt grøntsagerne til dejen og vend det godt rundt.
  • Lad dejen hæve 1 time under et viskestykke.
  • Når der mangler 20 minutter af hævetiden, tændes ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Kom vand på hænderne (eller brug en ske med vand). Tag en klump dej og placer den på en bageplade beklædt med bagepapir. Gør dette med alt dejen, til du har 12-16 stk. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  • Bages midt i ovnen i 25-30 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Lad dem køle af og spis med smør på. Velbekomme.