Go Back
Den du ved nok
Udskriv

Den du ved nok

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Antal 1 kage
Forfatter Stinna

Ingredienser

Dejen

  • 250 g smør
  • 50 g mørk chokolade
  • 300 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 4 stk. æg
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. salt
  • 200 g hvedemel

Kaffe-kokos glasur

  • 150 g smør
  • 1-2 spsk. instantkaffe
  • 0,5 dl vand
  • 2 spsk. kakao
  • 115 g kokosmel
  • 280 g flormelis
  • 2 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

Dej

  • Start med at tænde ovnen på 175 grader alm. ovn (ikke varmluft).
  • Kom smør i en gryde og smelt det. Tag gryden af blusset og tilsæt chokolade. Rør rundt.
  • I en skål piskes sukker, vaniljesukker og æg med en håndmixer, til det er luftigt. Tilsæt kærnemælk og pisk igen.
  • I en skål blandes kakao, bagepulver, salt og hvedemel. Rør blandingen i æggeblandingen. Rør til sidst smørblandingen i.
  • Fordel dejen i et ildfast fad med bagepapir - cirka 22x 32 cm. Bages midt i ovnen i cirka 30 minutter. Prik i kagen - den skal ikke flydende, men den må endelig ikke få for meget. Den skal hellere være en smule ubagt i midten. Tag kagen ud og lad den køle en smule af.

Kaffe-kokos glasur

  • Smelt smør i en gryde. Tilsæt resten af ingredienserne og rør rundt, til det er godt blandet. Hvis massen er for tyk, kan du tilsætte 1-2 spsk. vand. Det skal ikke koge, men varmes. Sluk for varmen og sæt til side.
  • Når kagen er kølet en smule af, fordeles glasuren på kagen. Lad den køle helt af. Velbekomme.