Go Back
Pizzastænger
Udskriv

Pizzastænger

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Antal 20 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

Dej

  • 12,5 g gær
  • 6 dl koldt vand
  • 1 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk sukker
  • 200 g groft mel
  • 1 spsk. olie
  • 750-800 g hvedemel

Fyld

  • 3 spsk. rød pesto
  • 4 spsk. tomatpure
  • 3 spsk. koldt vand
  • 1/2-1 tsk. salt
  • 1 tsk. oregano
  • 250 g revet mozzarellaost

Pensling

  • 2 stk. sammenpiskede æg
  • oregano og sesam

Sådan gør du

  • Kom vand i en skål og opløs gær heri. Jeg bruger min røremaskine til denne opskrift.
  • Tilsæt salt, sukker, æg og olie.
  • Tilsæt det grove mel og rør det ud i vandet.
  • Tilsæt nu mel og ælt dejen i cirka 10 minutter ved lav hastighed - til dejen virker glat og sammenhængende.
  • Lad dejen hæve 1 time et lunt sted med et fugtigt klæde over.
  • Mens dejen hæver, skal fyldet laves.
  • I en skål blandes alle ingredienserne til fyldet (pånær ost). Rør det godt sammen og smag til med salt.
  • Når dejen er hævet, kommes en smule mel på køkkenbordet. Vend dejen ud.
  • Rul dejen til et rektangel.
  • Smør saucen på og drys med ost.
  • Fold nu 1/3 af dejen ind mod midten og fold derefter den sidste tredjedel ind over den første, så dejen er i 3 lag. Rul forsigtigt på dejen.
  • Skær nu dejen ud (med en skarp kniv eller en dejskærer) i 20 strimler (cirka 2-3 cm bredde). Sno hver strimmel ved at du tager fat i hver ende og snor modsat.
  • Placer pizzastængerne på en bageplade. Tænd ovnen på 200 grader alm ovn.
  • Pensl pizzastængerne med sammenpisket æg og drys med sesam og oregano. Lad stængerne hæve, til ovnen er varm (cirka 20-30 minutter).
  • Bages midt i ovnen én plade ad gangen i cirka 20-25 minutter.