Go Back
vegetarisk canneloni
Udskriv

Vegetarisk canneloni med ricotta og spinat

Opskriften herunder rækker til 3-4 portioner. Hvis I er meget sultne, så lav gerne en salat til.
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Antal 4 portioner
Forfatter Stinna

Ingredienser

Tomatsovs

  • 2 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olie til stegning
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2,5 dl vand
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 spsk. mørk balsamico
  • 1 spsk. sukker
  • 1 stk. laurbærblad
  • 1 drys salt og peber
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. timian tørret

Fyld

  • 1 spsk. olie til stegning
  • 200 g spinat frisk
  • 300 g blomkål
  • 250 g ricotta
  • 2 stk. æg
  • 1 tsk. salt
  • 1 drys peber
  • 1 drys muskatnød
  • skal af 1 citron
  • 1 håndfuld bredbladet persille

Derudover

  • 1 pakke friske lasagneplader 250g
  • 100 g frisk mozzarella
  • 50 g parmesanost (eller mere)

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn).

Tomatsovs

  • Start med at hakke løg og hvidløg fint. Kom lidt olie i en gryde/pande og steg det deri.
  • Tilsæt hakkede tomater, vand, tomatpuré, balsamico, sukker, laurbærblad, salt, peber, olie og timian. Lad saucen simre i cirka 10 minutter.

Fyld

  • Kom lidt olie på en pande. Skyl spinat og tilsæt på panden. Lad det stege, til spinaten er faldet sammen. Hak blomkål i mindre stykker. Tilsæt blomkål og lad det stege i 5-10 minutter ved svag varme.
  • I en skål blandes ricotta, æg, salt, peber, muskalnød, citron og hakket persille. Vend det sammen med fyldet fra panden. Smag til med salt.

Servering

  • Kom 3 spsk. tomatsauce i et ildfast fad. Fold lasagnepladerne ud. Hvis de er meget store, kan du halvvere dem. Kom 1-2 spsk. fyld på hver plade og rul den sammen. Kom rullerne over i fadet.
  • Top rullerne med resten af tomatsaucen og fordel det godt på rullerne. Skær mozzarellaosten i tern og riv parmesanosten. Kom det oven på tomatsaucen.
  • Bag fadet midt i ovnen i cirka 25 minutter. Hvis saucen er blevet for tyk, kan du hælde en smule vand på rullerne mens de er i ovnen.
  • Spises mens det er varmt. Velbekomme.