Tænd ovnen på 200 grader (gerne grill-funktion).
Vask peberfrugt og skær dem i halve. Fjern kernerne.
Placer peberfrugterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend skindet opad.
Bages i ovnen i cirka 20 minutter, til peberfrugterne er mørke (de må gerne være meget mørke, så er skindet nemmere at få af). Lad dem køle af lidt og kom dem derefter i en frysepose. Lad dem køle af.
I en gryde kommes balsamico. Lad det simre i cirka 5 minutter, til det er kogt ind.
Når peberfrugterne er afkølede kan skindet nemt fjernes med en gaffel eller med fingrene.
Placer peberfrugtkødet på en tallerken.
Bland olivenolie, salt, peber og citronsaft i en skål. Hæld det over peberfrugterne. Hæld glazen over peberfrugterne.
Rist pinjekernerne på en tør pande og drys dem over peberfrugterne. Pynt med parmesanost og basilikum.
Serveres med brød til.