Go Back
Kanelsnegle snobrød
Udskriv

Kanelsnegle snobrød

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Antal 8 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

Snobrødsdej

  • 25 g gær
  • 3 dl koldt vand
  • 25 g smør
  • 1/2 tsk. salt
  • evt. lidt kardemomme
  • 450 g hvedemel (eller en smule mindre eller mere)

Kanelsnegle fyld

  • 75 g smør
  • 100 g brun farin
  • 1/2 tsk. salt
  • 3 spsk. kanel
  • 1/4 tsk. kardemomme

Pensling

  • 1 stk. sammenpisket æg

Sådan gør du

Snobrødsdej

  • Start med at opløse gær i koldt vand. Jeg bruger min røremaskine.
  • Tilsæt koldt smør, salt, kardemomme og hvedemel.
  • Ælt dejen i cirka 10 minutter, til den er blank og smidig. Dejen må endelig ikke være tør, men heller ikke alt for klistret.
  • Lad dejen hæve 1 time et lunt sted, med et klæde over.

Kanelsnegle fyld

  • Imens dejen hæver, skal remoncen laves.
  • Bland alle ingredienserne i en skål. Mos det godt sammen med en gaffel eller med hænderne. Sæt det til side.

Snobrød

  • Kom en smule mel på køkkenbordet. Del dejen i cirka 8 dele.
  • Rul hver dejklump ud til en lille rektangel / lang flad pølse (cirka 5cm x 12 cm - de må ikke være for tynde).
  • Kom en smule fyld i midten i en lang bane midt i rektanglen (ikke helt ud til kanten). Fold siderne op omkring fyldet, så du får en lang pølse, hvor fyldet er i midten. Gør dette med alt dejen. Der må endelig ikke være for meget mel på, da dejen skal kunne klistre lidt sammen på pinden.
  • Kom snobrøds-pølsen på snobrødspinden. Tryk forsigtigt dejen sammen og sørg for, at enden er godt lukket - og pensl med sammenpisket æg. Bag snobrødet over et bål. Vend det forsigtigt mens det bager.
  • Pyntes med glasur og spises lune.