Go Back
Udskriv

Tacobowl med avocado-mayo creme

Ret Salat
Køkken Vegansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 2 personer
Forfatter Stinna

Ingredienser

Hjemmelavede tortillachips

  • 1 stk. tortillapandekage
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt + peber

Stegte bønner

  • olie til stegning
  • 1 stk. dåse bønner (kidneybønner eller sorte bønner)
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander, stødt
  • salt

Avocado-mayo creme

  • 2 stk. avocado
  • 2 spsk. Svansø 'Plantebaseret Mayonnaise'
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. spidskommen
  • Salt

Ekstra:

  • 100 g majs frosne
  • 1/2 stk. rødkål lille
  • 1 stk. gulerod
  • citronsaft ud over hele salaten til sidst

Hjemmelavet tomatsalsa

  • 2 stk. store tomater
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. bredbladet persille hakket
  • Salt
  • 2 stk. forårsløg

Sådan gør du

Tortillachips

  • Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
  • Klip en tortillapandekage i passende chips-stykker. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæld olie over og vend det rundt. Drys med salt og peber. Bag dem i ovnen til de er gyldne - hold virkelig godt øje med dem, det går hurtigt.

Tomatsalsa

  • Skær tomaterne i mellemstore stykker. Kom dem i en skål.
  • Tilsæt olivenolie, citronsaft, finthakket hvidløg, hakket bredbladet persille og salt. Rør det rundt og sæt til side.

Stegte bønner

  • Skyl bønnerne grundigt. Kom olie på en stegepande. Tilsæt bønnerne, spidskommen, koriander og salt. Lad det stege i cirka 5 minutter.

Avocado-mayo creme

  • Kom alle ingredienserne i en skål. Mos det godt sammen - eller brug din minihakker/foodprocessor. Cremen får en finere konsistens i en minihakker. Smag til med salt og citron.

Grønt

  • Hæld majs op i en skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå lidt og hæld så vandet fra.
  • Snit kål fint. Skræl guleroden og skær den i tynde strimler.

Taco bowl

  • Bowlen samles ved at tage lidt af alle ovenstående i en skål. Hæld citronsaft ud over - og brug også gerne dressingen fra tomatsalsaen til at hælde ud over. Spises med det samme. Velbekomme.