Aftenen forinden skæres bananen i små skiver (uden skræl) og fryses.
Dagen efter skal cookie-dough laves.
Hak mandler fint, gerne i en minihakker. Der må dog gerne være lidt større mandelstykker i.
I en skål eller minihakker blandes mandlerne med sirup, kokosolie, vaniljepulver, mælk, salt og mandelsmør.
Sørg for at massen hænger godt sammen. Tilsæt grofthakket chokolade.
Tril dejen til små kugler og kom dem i fryseren i 30 minutter.
Lav bananis ved at komme bananer i din blender. Blend på isfunktion, så bananerne bliver helt cremede. Dette kan tage lidt tid, men tilsæt evt. en smule mælk, hvis din blender ikke kan blende det helt.
Kom isen i en skål og tilsæt cookie-dough.
Spises med det samme - velbekomme!