Go Back
Fladbrød
Udskriv

Fladbrød

Ret Bagværk
Køkken Mellemøstlig, Vegetarisk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Antal 8 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

  • 2,5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. sukker
  • 1 stor tsk. fint salt
  • 450-460 g hvedemel

Topping

  • olivenolie
  • nigellafrø
  • bredbladet persille

Sådan gør du

  • Start med at opløse gær i lunkent vand.
  • Tilsæt salt, sukker og olivenolie.
  • Tilsæt nu mel. Hold lidt igen, der kan være forskel på mel. Dejen skal være fast og smidig, men bestemt ikke tør. Lad den ælte på røremaskine i cirka 10 minutter.
  • Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted med et klæde over.
  • Del nu dejen i 8 stykker. Drys lidt hvedemel på bordet og rul dejen ud til 8 runde brød. De skal ikke være for høje, maks 1/2 cm.
  • Varm en pande (slip-let pande) op og kom en smule olie på. De skal ikke stege i olie, men olien skal blot sørge for, at de ikke hænger fast.
  • Kom brødet på panden én ad gangen. Pensl den ene side (den der ikke steges først) med olie og drys med nigellafrø. Vend dem og bag på den anden side.
  • Kom dem på en tallerken og kom et rent viskestykke over – så holder de sig bløde. Brødene holder sig bløde i en plastikpose.