Go Back
Græske fladbrød
Udskriv

Græske fladbrød

Ret Bagværk
Køkken Græsk, Vegetarisk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time
Antal 8 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

  • 2,5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 stor tsk. groft salt
  • 2 tsk. sukker
  • 2 spsk. olivenolie
  • 450-460 g hvedemel måske mere, der er forskel på mel

Sådan gør du

  • Start med at opløse gær i lunkent vand.
  • Tilsæt salt, sukker og olivenolie.
  • Tilsæt nu mel. Hold lidt igen, der kan være forskel på mel. Dejen skal være fast og smidig, men bestemt ikke tør. Den skal gerne være blank. Lad den ælte på røremaskine i cirka 10 minutter.
  • Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted med et klæde over.
  • Del dejen i 8 stykker. Drys lidt hvedemel på bordet og rul dejen ud til 8 runde brød. De skal ikke være for høje, maks 1/2 cm - for de hæver godt op.
  • Varm en pande (brug en slip-let pande) op og kom en smule olie på. De skal ikke stege i olie, men olien skal blot sørge for, at de ikke hænger fast.
  • Prik brødene med en gaffel på den ene side, men prik endelig ikke helt gennem dejen.
  • Steg brødene på panden én ad gangen. De skal være gyldne på begge sider.
  • Kom dem på en tallerken og kom et rent viskestykke over - så holder de sig bløde. Brødene holder sig efterfølgende bløde i en plastikpose.

Noter

Brødene er allerbedst når de er nylavede. Men de kan opbevares i en plastpose. Kom dem i posen, mens de stadig er lune - så forbliver de bløde. 
TIP: Prøv at pensle den ene side med olie og drys med enten sesamfrø eller nigellafrø. Det smager skønt.