Go Back
Brunsviger
Udskriv

Brunsviger

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 14 minutter
Hævetid 1 time
Antal 1 bageplade
Forfatter Stinna

Equipment

  • Form 43x34cm.

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 100 g smør (alm. saltet)
  • 3 dl sødmælk
  • 1 strøget tsk. salt
  • 65 g sukker
  • 1 stk. æg
  • 550 g hvedemel

Fyld / remonce

  • 300 g smør (alm. saltet)
  • 375 g brun farin
  • 3 spsk. brun farin til topping

Topping

  • gul kagecreme
  • flødeskum og slik

Sådan gør du

Fyld / remonce

  • Start med at lave fyldet, så det kan nå at køle af.
  • Smelt smør og brun farin i en gryde. Den brune farin må gerne stadig have lidt sukkerkorn i. Sæt fyldet til side, så det kan køle af.

Dej

  • Start med at smelte smør i en gryde.
  • Hæld mælk i det smeltede smør. Mærk temperaturen med en finger. Kom gær i hvis det er lillefingervarmt. Opløs gær. Kom blandingen i en skål til røremaskine.
  • Tilsæt nu salt, sukker og æg. Tilsæt mel lidt ad gangen. Dejen skal være smidig og blank efter at være æltet på røremaskinen.
  • Sæt dejen til at hæve et lunt sted i 30 minutter med et klæde over.
  • Når dejen er hævet, kommes den i en form beklædt med bagepapir. Jeg bruger en form på 43x34cm. Fordel dejen med hænderne og sæt den til at hæve igen i 30 minutter - gerne med film eller et fugtigt klæde over.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft, så ovnen kan nå at blive varm.
  • Efter hævning prikkes huller i dejen med en finger. Sørg for at prikke dybt ned - men ikke helt gennem dejen. Fordel fyldet på med en dejskraber. Drys brun farin over.
  • Bages midt i ovnen i cirka 14 minutter. Det er vigtigt at brunsvigeren ikke bliver for tør, så tag den ud mens den stadig er blød, men har fået farve. Prik i den med en nål - der må ikke hænge dej ved.
  • Lad brunsvigeren køle af og spis den som den er - eller top den med kagecreme eller flødeskum.