Go Back
+ servings
Juleboller
Udskriv

Juleboller

Opskriften på juleboller er nem at lave. De smager skønt med smør på.
Ret Bagværk
Køkken Jul
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Antal 18 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

  • 2 dl lun mælk
  • 1 stk. appelsin (usprøjtet, økologisk) skal og saft heraf
  • 25 g gær
  • 70 g sukker
  • 1 spsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 stk. æg
  • 1/2 tsk. salt
  • 100 g smør blødt
  • 100 g tørrede tranebær
  • 650-700 g hvedemel (hold lidt igen, der er forskel på mel)

Pensling

  • 1 stk. æg
  • kanel
  • hakkede mandler

Sådan gør du

  • Start med at lune mælken i en gryde. Den skal kun være lun, da gær ellers ikke kan hæve.
  • Smuldr gær i en skål. Tilsæt det lune mælk og rør rundt. Jeg brugte en røremaskine.
  • Riv appelsinskal og pres saft af appelsinen. Tilsæt til skålen.
  • Tilsæt sukker, kanel, kardemomme, æg og salt.
  • Tilsæt nu mel. Kom ikke det hele i på én gang, da der er forskel på mel.
  • Tilsæt smør i tern.
  • Hak de tørrede tranebær og tilsæt dem til dejen.
  • Ælt nu dejen til den slipper kanterne. Den skal være fedtet, men ikke klistre - men bestemt heller ikke tør.
  • Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted med et viskestykke over skålen.
  • Efter 1 time skal bollerne formes.
  • Vej bollerne af så de vejer cirka 70g stykket.
  • Tril bollerne på en ren bordplade - mel burde ikke være nødvendigt.
  • Placer bollerne på en bageplade. Lad dem nu hæve 30 minutter med et viskestykke over.
  • Tænd ovnen på 180 grader (ikke varmluft, men over-og undervarme).
  • Pensel bollerne med æg og drys med kanel og hakkede mandler.
  • Bages midt i ovnen i 10-12 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne. De er færdige når de er gyldne og lyder hule, når du banker under dem.
  • Spises lune med smør på. Velbekomme.