Go Back
Udskriv

Grove surdejsboller uden røremaskine

Ret Bagværk, Surdej
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Hævetid 12 timer
Antal 9 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

  • 150 g surdej (test om surdejen er aktiv ved at se om en lille skefuld kan flyde i koldt vand. Hvis det flyder, er den klar til bagning).
  • 5 dl koldt vand
  • 5 g gær
  • 150 g rugmel jeg bruger en grov variant
  • 400-450 g hvedemel
  • 1 lille spsk. fint salt

Sådan gør du

Dag 1:

  • Start med at blande surdej, gær og koldt vand sammen i en skål.
  • Tilsæt mel og rør det godt sammen, så der ikke er klumper i. Dejen er tyk som tyk havregrød (dvs. at en er klistret, men ikke flydende. Det må gerne være lidt hårdt at røre i den). Hvis din dej er for flydende, så tilsæt mere mel - der er stor forskel på mel, så tilsæt gerne mere hvedemel. Brug helst hænderne.
  • Lad dejen stå på køkkenbordet i en time - inden du kommer salt i. Dette kaldes autolyse og er et vigtigt step i fremgangsmåden).
  • Efter den første time tilsættes 1 lille spsk. salt, ved at drysse salt ud over dejen. Nu skal første foldning laves. Tag fat i dejen med våde hænder og fold hver side ind over dejen.
  • Kom et viskestykke over dejen og lad dejen stå på køkkenbordet i 30 minutter.
  • Efter de 30 minutter skal dejen foldes. Dette fortsætter du med i 2-3 timer, til dejen er blank. Det vil sige omkring 4-5 foldninger i alt.
  • Efter at have foldet dejen fire gange, kommes lidt olivenolie i en skål. Kom dejen i skålen og kom gerne et låg over, eller et vådt viskestykke. Kom dejen i køleskabet natten over. Sæt en elastik eller andet på bøtten (hvis den er gennemsigtig). Så kan du holde øje med, hvor meget dejen vokser.

Dag 2:

  • Om morgenen tændes ovnen på 250grader (alm. ovn, ikke varmluft). Placer en bageplade i midten af ovnen, som bliver varmet op med ovnen. Allerhelst et bagestål - som er genialt til bagværk.
  • Tag samtidigt dejen ud af køleskabet og lad den stå i minimum 60 minutter til ovnen er helt varm. Dejen skal helst have hævet til dobbelt størrelse, ellers skal den hæve videre.
  • Kom mel på køkkenbordet. Hæld dejen forsigtigt ud på bordet.
  • Del dejen i 9 stykker - dette gøres nemmeste med en dej-deler/skraber eller en skarp kniv.
  • Kom bagepapir på en bageplade, som er vendt med bunden opad.
  • Flyt stykkerne forsigtigt over på bagepapiret.
  • Åben ovnen og træk den varme bageplade ud. Hiv forsigtigt bagepapiret med bollerne over på den varme plade.
  • Bag bollerne til de er godt gyldne, i ca. 12-15 minutter - bank evt. forsigtigt på dem under bunden, de skal lyde hule.
  • Lad bollerne køle af på en rist og spis dem med smør på.
  • Velbekomme.