Go Back
Vegetarisk pastafad
Udskriv

Vegetarisk pastafad

Ret Aftensmad
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Forfatter Stinna - www.stinna.dk

Ingredienser

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1-2 spsk. olie til stegning
  • 1 stk. squash
  • 150 g cherrytomater
  • 1 lille spsk. oregano, tørret
  • 3 dl vand
  • 200 g røde linser, tørrede
  • 2 dåser hakkede tomater
  • salt
  • 200 g pastapenne, tørrede gerne fuldkornspasta

Mornay sauce

  • 50 g smør
  • 2 spsk. hvedemel
  • 2 dl mælk
  • salt og peber
  • 60 g ost (mozzarella, parmesanost eller andet)
  • lidt revet muskatnød

Sådan gør du

Lasagne

  • Kog pasta i 5 minutter. Når det er færdigkogt, hældes vandet fra.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Start med at hakke løg groft og rive/presse hvidløg.
  • Kom olie i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege lidt. Det må ikke blive brunt.
  • Riv squash fint på et rivejern. Skær tomater i halve. Tilsæt squash, tomater, oregano, vand, tørrede linser og hakkede tomater til gryden. Lad det simre til linserne er (næsten) møre. Hvis saucen bliver for tyk, tilsættes lidt mere vand.
  • Når linserne er ved at være møre, kommes lidt olie i et ildfast fad.
  • Tilsæt saucen og pasta. Vend det godt rundt.

Mornay sauce

  • Mornay saucen laves i en gryde. Kom smør i en gryde og smelt det. Tilsæt hvedemel og rør det godt sammen. Tilsæt mælk, salt, peber, en smule muskatnød og revet ost. Pisk det godt sammen, til osten er smeltet og saucen har en tyk ensartet konsistens.
  • Kom mornaysaucen over i pastafadet og vend det lidt rundt. Det skal ikke blandes helt. Sørg for at pasta er dækket af sauce.
  • Sæt fadet i ovnen. Bages i 25 minutter. Prik i det med en gaffel - pasta skal være møre.
  • Velbekomme.

Noter

Saucen skal dække pastaerne - så de kan koge i saucen.