Kog havregrød, vand og salt i en gryde. Lad det køle af, til det er koldt eller lunkent.
Grødboller
Kom gær i en skål med lunkent vand.
Tilsæt havregrød, salt, sukker og mel lidt ad gangen.
Jeg brugte min røremaskine og lod den køre i 10 minutter. Lad røremaskinen køre til dejen slipper skålens kanter. Hvis dejen er for våd, så tilsæt lidt mere mel - men dejen skal være klistret, så pas på med mel.
Kom olie i en ny skål. Kom dejen heri. Lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur med et viskestykke over skålen.
Tænd ovnen på 250grader (ikke varmluft). Sæt en bageplade derind, mens ovnen varmer op.
På en bageplade (der er vendt med bagsiden opad) kommes et stykke bagepapir.
Dyp dine hænder i koldt vand. Tag en klump dej og dyp den ned i en skål med havregryn. Placer dej-klumperne på bagepapir. Gør dette med alt dejen.
Åben ovnen og træk forsigtigt bagepapiret over på den varme bageplade der er inde i ovnen.
Skru ovnen ned på 225grader. Lad bollerne bage i ca. 20 minutter, eller til de er gyldne og lyder hule, når du banker på deres underside.