Kom gær og lunkent vand i en skål. Rør godt i det, så gæren opløses.
Tilsæt kanel, kardemomme, salt, æg, rørsukker og risengrød. Rør det rundt. Jeg brugte min bagemaskine til denne opskrift.
Tilsæt nu mel lidt ad gangen. Jeg brugte 13 dl hvedemel min min dej var klistret og blank. Ønsker du en dej der skal kunne formes, tilsæt da mere mel.
Ælt dejen i 5-8 minutter på fuld hastighed til den bliver blank.
Kom et viskestykke over dejen og lad den hæve 1 time et lunt sted.
Tænd ovnen på 225 grader (ikke varmluft). Lad en bageplade (eller bagestål) blive i midten af ovnen.
Når bollerne er hævet placeres de med en ske på en bageplade beklædt med bagepapir. Det er nemmest hvis bagepladen vender med bunden opad, så er det nemmest at få bagepapiret over på den varme bageplade i ovnen.
Pisk ægget sammen og pensel bollerne forsigtigt med æg.
Åben nu ovnen og træk forsigtigt bagepapiret over på den varme bageplade.
Skru ovnen ned på 200 grader.
Bag bollerne til de er gyldne og lyder hule under bunden.
Smager skønt med smør og marmelade på. Velbekomme.