Kom olie i en gryde. Hak løg og hvidløg og lad det stege i olien.
Når løgene er klare, tilsættes perlebyg. Lad det stege 1/2 minuts tid.
Tilsæt hvidvin og lad det koge ind.
Tilsæt nu bouillionvand og lad retten koge.
Imens skæres jordskokker i tern. Jeg beholdt skrællen på. Sørg for ikke at lave dem for store, så skal de koge lang tid.
Når halvdelen af vandet er kogt ind, tilsættes jordskokkene og rosmarin.
Når vandet er kogt ind og både jordskokker og perlebyg er møre (hvis de ikke er møre, tilsættes mere vand!), tilsættes revet ost og eventuelt en klat smør. Smag til med salt og peber.
Serveres straks og server gerne et glas hvidvin til.
Velbekomme!