Go Back
Udskriv

Sundere chokoladekage med olivenolie

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forfatter Stinna

Ingredienser

chokoladekage med olivenolie:

  • 3 æg
  • 4 spsk. honning / ahorn sirup eller mere - smag på dejen
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. kanel
  • ét drys salt
  • 1 dl god olivenolie
  • 50 g mørk chokolade 70-86% , smeltet
  • 200 g hakkede mandler

topping:

  • Karamel lavet af kokosmælk - med kun 3 ingredienser
  • friske hindbær
  • grofthakket mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 160 grader (ikke varmluft).
  • Pisk æg og sirup/honning sammen i en skål, til det har en luftig konsistens.
  • Smelt den mørke chokolade over vandbad.
  • Tilsæt kakaopulver, bagepulver, kanel, salt, olivenolie og smeltet chokolade. Bland det forsigtigt sammen. Det luftige forsvinder en smule, men forsøg at røre forsigtigt.
  • Hak mandler fint i en minihakker. Tilsæt det til skålen og bland rundt.
  • Kom dejen i en springform ( 20 cm i diameter) beklædt med bagepapir.
  • Bages omkring 40-45 minutter midt i ovnen. Hold øje med kagen. Den må gerne være en smule blød, men når der prikkes i den med en gaffel, skal der ikke hænge dej ved.
  • Lad kagen køle af og top med hjemmelavet karamel, friske hindbær og grofthakket mørk chokolade.
  • Velbekomme!