Go Back
+ servings
Fastelavnsboller med creme
Udskriv

Fastelavnsboller med creme og remonce

Ret Bagværk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time 45 minutter
Antal 15 stk.
Forfatter Stinna

Ingredienser

Dejen

  • 25 g gær
  • 1,5 dl mælk (fx letmælk eller sødmælk)
  • 100 g blødt smør
  • 2 stk. æg
  • 1 tsk. kardemomme, stødt
  • 3 spsk. rørsukker
  • 500 g hvedemel
  • lidt salt

Creme

  • 3 dl mælk (letmælk eller sødmælk)
  • 1/2-1 stk. vaniljestang (eller 1/2 tsk. ren vaniljepulver)
  • 3 stk. æggeblommer
  • 25 g maizena
  • 50 g rørsukker

Remonce

  • 60 g marcipan
  • 25 g smør, blødt
  • 1 spsk. rørsukker

Topping

  • glasur eller smeltet chokolade

Sådan gør du

Creme

  • Start med at lave cremen, så den kan køles helt af inden den skal i bollerne.
  • I en gryde varmes mælk sammen med vanilje. Varm det op til lige inden det koger.
    Pisk sukker, æggeblommer og maizena i en skål.
  • I en skål piskes æg, sukker og maizena godt sammen.
  • Hæld forsigtigt den varme mælk ned i skålen under piskning. Herefter hældes hele blandingen tilbage i gryden. Varm gryden op ved middel varme under omrøring - bliv ved med at røre, til cremen tykner. Herefter koges cremen i et par minutter under konstant omrøring.
  • Kom den varme creme i en flad skål. Dæk skålen med film - det skal helt tæt på cremen, så der ikke dannes skind på cremen. Sæt cremen i køleskabet mens dejen laves.

Dejen

  • Lun mælken i en gryde - den skal blot være lillefingervarm. Rør gæren ud i mælken.
  • Tilsæt blødt smør, æg, sukker, salt og kardemomme.
  • Tilsæt nu hvedemel (gem en lille smule, der er forskel på hvor meget mel der skal til, alt efter meltype). Rør gerne dejen på en røremaskine og lad den køre, til dejen slipper skålens kanter.
  • Stil nu dejen et lunt sted og lad den hæve en time.

Remonce

  • Bland marcipan, blødt smør og sukker i en skål. Bland det godt sammen med en gaffel.

Samling og bagning

  • Efter at dejen har hævet til dobbeltstørrelse, er det tid til at rulle den ud. Rul dejen ud til en stor firkant og skær derefter 15 firkanter af dejen. Jeg kommer ikke mel på bordet, da de så kan risikere at blive tørre og svære at samle. Hvis dejen klistrer, så brug i stedet en lille smule smagsneutral olie.
  • Placer 1 spsk. kagecreme og 1 tsk. remonce på hver firkant. Du kan også komme lidt nougat eller chokolade i.
  • Tag enderne og saml dem på midten, så fyldet lukkes inde. Sørg for at gøre dette ved alle siderne, så alle huller lukkes.
  • Placer bollerne med lukningen nedaf og lad dem hæve et lunt sted i 45 minutter med et stykke film over.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg.
  • Bollerne bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 12 minutter - hold øje med dem, der er forskel på ovnes styrke.
  • Når bollerne er afkølet pyntes de med glasur og spises.

Noter

Tip: Du kan sagtens lave dobbelt portion af marcipan-remoncen.