Go Back
Udskriv

Vegetariske boller i tomatsauce

Opskriften herunder rækker til 20 vegetariske deller.
Ret Aftensmad
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Stinna

Ingredienser

Vegetariske boller

  • 1 dåse kidneybønner
  • 1 stk. æg
  • 1,5 dl havregryn
  • 50 g soltørrede tomater (i olie)
  • 1 drys chili
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 stk. løg (skåret i mindre stykker)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. timian
  • 50 g parmesanost, groftrevet
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 dl hvedemel
  • salt og peber

Tomatsauce

  • olie til stegning
  • 1 stk. løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 70 g tomatpure (cirka 2 spsk.)
  • 1 tsk. oregano, tørret
  • 1 tsk. timian, tørret
  • 1 tsk. æblecidereddike
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber

Pasta

  • 1 pakke frisk pasta

Sådan gør du

  • Skyl kidneybønner grundigt. Tilsæt dem til en foodprocessor.
  • Tilsæt æg, havregryn, soltørrede tomater, chili, persille, løg, hvidløg og krydderier. Blend det godt sammen.
  • Tilsæt nu parmesanost, olivenolie, hvedemel, salt og peber. Blend det godt sammen - dog må massen gerne stadig have lidt struktur. Lad det hvile lidt, mens panden gøres klar.
  • På en varm pande (cirka middelvarme) kommes olie. Start med at stege en delle - så kan du nemlig smage om der mangler salt eller andre krydderier.
  • Steg herefter alle bollerne i olie - og i god tid. De skal være sprøde og faste indeni.

Tomatsauce

  • Imens bollerne steger, laves tomatsaucen.
  • Start med at hakke løg og hvidløg fint. Kom olie på en pande og steg løg og hvidløg – det skal ikke brunes, men stege til de er klare.
  • Tilsæt hakkede tomater, tomatpure, oregano, timian og æblecidereddike. Lad det koge ind. Tilsæt fløde og rør godt rundt.
  • Smag til med salt og peber.

Servering

  • Kog pasta efter anvisning på pakken. Vend det kogte pasta sammen med tomatsaucen. Top retten med de vegetariske boller og frisk timian.
  • Velbekomme.