Udskriv

Bønnebrownie

Ret Bagværk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 8 stykker
Forfatter Stinna - www.stinna.dk

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 3 æg
  • 50 g smør smeltet
  • 20 dadler (svarer til ca. 200g uden sten) brug de bløde fra papæsken
  • 1 dåse kidneybønner (240g)
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1/3 tsk. salt
  • 1/2 dl stærk kaffe
  • 100 g mørk chokolade

Topping

  • 50 g mørk chokolade
  • 1 håndfuld valnødder

Sådan gør du

  1. Start med at tænde ovnen på 200grader (ikke varmluft).

  2. Kom mandler i en foodprocessor, blender eller minihakker og blend det, til det er fint (ikke helt som mel, men gerne blendes fint). 

  3. Tilsæt æg, smeltet smør, dadler (uden sten!), skyllede kidneybønner, kakaopulver, salt og kaffe.

  4. Blend til dejen er helt ensartet. 

  5. Hak mørk chokolade og rør det dejen. Smag evt. på dejen, om den er sød nok. Hvis ikke, så kan du tilsætte lidt honning. 

  6. Kom bagepapir i en bageform. Kagen skal ikke blive særlig høj. Du kan fx bruge en aflang form (10x20cm). 

  7. Kom kagen i ovnen og lad den bage i 20-25 minutter. Prik i den med en gaffel. Der må gerne hænge lidt kagedej fast på gaflen, så er den færdig.

  8. Tag kagen ud. Kom hakket chokolade på toppen så det smelter. Fordel det med en kniv. Drys med hakkede valnødder og sæt kagen på køl.

  9. Kagen skal helst stå på køl i ca. 5 timer, til den er helt kold. Allerhelst natten over. Den smager ikke af særlig meget, hvis den spises varm.