Udskriv

Grove pizzahorn

Ret Bagværk
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 16 stk
Forfatter Stinna

Ingredienser

Dejen

  • 3 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 æg
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. sukker
  • 150 g hvedemel
  • 200 g fint speltmel
  • 100 g rugmel

Pizzasauce

  • 3 dl hakkede tomater fra dåse
  • 2 tsk. oregano tørret
  • 1 spsk. eddike
  • 1 spsk. olivenolie

Fyld

  • 1 pose revet ost

Pensles med

  • 1 æg
  • tørret oregano

Sådan gør du

  • Først laves dejen.
  • Kom lunkent vand i en skål og tilsæt gær. Rør rundt, til gær er opløst i vandet. 
  • Tilsæt nu salt, æg, olivenolie og sukker. 
  • Tilsæt mel lidt efter lidt. Jeg brugte min røremaskine til at ælte dejen. Dejen skal ikke være helt tør, men efter omrøring skal den være fast og lidt klistret. Æltes på maskine i ca. 5 minutter ved højeste hastighed - til dejen slipper skålen.
  • Kom en opklippet frysepose over dejen og sæt den til at hæve et lunt sted i en time. 
  • Imens laves saucen. Kom indhold fra dåsen med tomater og de øvrige ingredienser i en gryde. Lad det koge, til det er kogt ind til en tykkere sauce. 
  • Når dejen er hævet er det tid til at forme pizzahornene. Kom lidt mel på køkkenbordet.
  • Vend dejen ud på køkkenbordet. Del dejen i to. Rul hver af de to stykker dej ud til cirkler. 
  • Fordel pizzasauce på hele fladen og drys med revet ost.
  • Skær nu dejen i 8 stykker, som når man skærer en pizza. 
  • Hvert stykke rulles fra den brede ende og mod den smalle ende. Kom de rullede horn på en bageplade med bagepapir. Sørg for at placere de smalle ende nedad, så hornene ikke går op. Gør dette med alle stykkerne. 
  • Tænd ovnen med 200 grader (ikke varmluft).
  •  Lad hornene hæve 30 minutter. 
  • Pisk ægget til penslingen sammen. Pensl alle hornene med æg. Lad det tørre lidt og gør det igen - det gør, at de bliver ekstra blanke. Drys med oregano.
  • Hornene bages midt i ovnen i ca. 15-20 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.