Go Back
Udskriv

Rødbedetærte med feta

Ret Aftensmad
Køkken Vegetarisk
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Antal 4 personer
Forfatter Stinna

Ingredienser

bund:

  • 1 dl groft mel jeg brugte en grov fuldkornshvedemel
  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl creme fraishe / skyr
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1/4-1/2 tsk. salt

fyld:

  • 500 g rødbede
  • 1 rødløg
  • 200 g hytteost
  • 4 æg
  • 1 spsk. hakket frisk rosmarin
  • 100 g feta/salatost
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Først laves bunden.
  • Bland alle ingredienserne i en skål. Bland det hele godt sammen. Dejen må gerne være en smule klistret.
  • Smør en form med olie. Jeg brugte en springform, men et tærtefad er fint. Alternativt kan du komme bagepapir i.
  • Pres dejen ud med fingrene.
  • Prik dejen med en gaffel som vist på billedet.
  • Bages i 10 minutter.
  • Imens laves fyldet.
  • Vask rødbeder godt og skær dem i skiver - de skal ikke være alt for tykke. Skær rødløg i tynde skiver.
  • I en skål blandes hytteost, æg, finthakket rosmarin, fetaost, salt og peber.
  • Pisk det godt sammen.
  • Når tærtebunden har bagt i 10 minutter, tages den ud af ovnen.
  • Kom rødbedeskiverne og løg i tærten.
  • Hæld æggemassen over. Pres evt. lidt på rødbederne, så de dækkes af æggemassen.
  • Bag tærten i midten af ovnen. I min ovn skulle den have 1 time.
  • Tærten spises varm.
  • Velbekomme.

Noter

Tærten kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet - og både spises kold og varm.