Jordbærtrifli

af Stinna

Jordbærtrifli med sprød mandel-crumble, flødeskum med citron, hvid chokolade og de skønneste jordbær. Denne dessert er perfekt som dessert efter grillmad – og så tager den næsten ingen tid at lave.

Trifli med jordbær

Denne jordbærtrifli er virkelig nem at lave. Mandel-crumble laves i ovnen og kan sagtens laves i forvejen. Derefter piskes flødeskum og vendes med vaniljesukker og citron. Til sidst skæres jordbær i skiver og den hvide chokolade hakkes groft. Nemt og lækkert – og en dessert der kan laves på næsten ingen tid.

Jordbærtrifli

Denne trifli er med hele friske bær. Du kan sagtens skifte jordbær ud med andre bær – fx blåbær eller hindbær. Jeg kan bedst lide at jordbær er friske, men ellers kan du koge dem som en kompot og komme i. Eller bruge rabarberkompot.

Jordbærtrifli

Opskrift på trifli med jordbær, citronflødeskum og mandel-knas. Opskriften rækker til 4-6 portioner, alt efter hvor store glas desserten serveres i.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Dessert
Køkken: Vegetarisk
Antal: 6 portioner
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

Mandel-crumble

  • 50 g sukker
  • 50 g havregryn
  • 50 g smør
  • 50 g mandler, grofthakkede
  • 1 tsk. vaniljesukker

Citronflødeskum

  • 2 dl piskefløde
  • 1/2-1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. revet citronskal

Servering

  • 400 g friske jordbær
  • 50 g hvid chokolade

Sådan gør du

Mandel-crumble

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Kom alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen. Brug evt. hænderne. Fordel dejen i en form beklædt med bagepapir, så det er i et jævnt lag (cirka 0,5-1cm). Bages i ovnen til det er gyldent i cirka 10-12 minutter.
  • Tag det ud af ovnen og lad det køle af. Når det er afkølet, brækkes det i mindre stykker.

Citronflødeskum

  • Pisk flødeskum let. Det må endelig ikke piskes for meget. Riv citronskal fint og vend citronskal og vaniljesukker i. Pas på med ikke at røre for meget i det.

Servering

  • Vask jordbær og skær dem i skiver. Hak den hvide chokolade groft.
  • I et glas fordeles jordbær, mandel-crumble og flødeskum. Top glasset med flødeskum og hvid chokolade.
  • Nydes med det samme.

Følger du med på Instagram? Ellers er du velkommen til at følge med.

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.