Sunde weekend-pandekager

af Stinna

Tynde weekend-pandekager

Sunde weekend-pandekager. Om nogle timer er det weekend for mit vedkommende og jeg glæder mig – min weekend består nemlig af en masse hygge og god mad. I aften kigger min søster forbi til aftensmad og resten af weekenden skal bare foregå i langsomt tempo.

Fordi at jeg normalt ikke har vildt god tid om morgenen i hverdagene, så nyder jeg at gøre lidt ekstra ud af min morgenmad i weekenderne. Jeg laver nogle gange disse tynde havregrynspandekager og jeg vil gerne dele opskriften med jer også.Tynde weekend-pandekager

Sunde weekend-pandekager

Pandekagerne er lavet med æg, havregryn og er sødet med en smule sirup/honning. Flere af jer har efterspurgt opskrifter uden banan, så her er der en opskrift på sundere pandekager uden banan.

Jeg bruger normalt kun havregryn når jeg laver denne opskrift – dejen bliver blendet helt fint og ensartet. Men hvis din blender ikke er helt god, så kan du tilsætte 2 spsk. mel for at være sikker på, at dejen hænger fint sammen.

★ sundere tynde pandekager ( 2 personer ) ★

2 æg

2,5 dl mælk (jeg brugte rismælk)

100g havregryn, finvalsede

(evt. 2 spsk. fint mel)

1 tsk. vanillepulver (ikke sukker)

lidt salt

1 tsk. sødende ( fx honning, agavesirup, 2 dadler eller sukrin)

kokosolie eller smør til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en blender og blend det godt rundt.
  2. Hvis din blender ikke kan blende det godt, så tilsæt en smule mel, for at dejen hænger bedre sammen.
  3. Steges i lidt olie på en pande. Jeg brugte en pandekage-pande, som er lidt mindre end almindelige stegepander. Jeg fik 4-5 stk. ud af denne opskrift.
  4. På disse pandekager kom jeg bær, smeltet mørk chokolade og mandelflager. Men kom i, hvad du selv synes – de vil også være lækre med en hjemmelavet hindbær-marmelade.
  5. Velbekomme!


Tynde weekend-pandekagerTynde weekend-pandekager

Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.