Quinoapandekager – bagt med quinoamel

af Stinna

quinoapandekager

Quinoapandekager – søde tynde pandekager bagt af quinoamel. Da jeg var nede for at handle, faldt jeg over quioamel. Det har jeg ikke prøvet før, så det røg med hjem. Pandekagerne er lavet lidt som mine Søde tynde pandekager, men er så lavet med en anden type mel. Normalt bruger jeg ikke så specielle ingredienser her på bloggen, men jeg måtte simpelthen lige prøve denne type. Så hvis du ikke har quinoamel i dit køkkenskab, så bare brug den linkede opskrift. Grunden til at Michelle og jeg var forbi Superbrugsen for et par uger siden var, at vi har lavet lidt sundere julelækkerier til jer. De deles på vores blogs her i december. Jeg glæder mig til at vise jer dem! Vi havde meget store forventninger til vores pynte-evner, men det var godt nok lige en tand sværere end vi havde regnet med – men resultatet blev altså fint alligevel. Det kan I selv vurdere, når opskrifterne kommer herind inden længe. Indtil da har jeg faktisk allerede lidt forskellige juleopskrifter herinde på bloggen, I kan bare bruge søgefunktionen og skrive ‘jul’, så kommer der lidt forskelligt frem.
quinoapandekager

Opskriften herunder svarer til ca. 8 pandekager. Vi delte dem 2 personer og spiste dem alle. Vi serverede dem med en stor kop kaffe, lidt smeltet chokolade og en smule sirup på.

Tynde quinoapandekager

Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min
Ret: Bagværk, Dessert
Køkken: Vegetarisk
Antal: 8 stk.
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 2 stk. æg
  • 2 dl quinoamel
  • 3 dl væske - vand mælk eller andet
  • 1/2 tsk vanillepulver
  • lidt salt
  • 2 spsk. store spsk. kokosolie / smeltet smør

Sådan gør du

  • Smelt smør / kokosolie i en gryde.
  • Kom alle ingredienserne (også fedtstoffet) i en skål og pisk det sammen.
  • Kom lidt smør eller olie på en pande.
  • Steg pandekagerne på panden ved middel varme.
  • Serveres med smeltet chokolade, lidt sirup eller friske bær.
  • Velbekomme!

quinoapandekager

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

7 Kommentarer

7 Kommentarer

Christine Bonde 28. november 2016 - 09:54

Er du gaaaal de ser gode ud! Jeg synes godt at quinoamel kan have en meget speciel og gennemtrængende smag nogle gange. Er det meget fremtrædende her? Ellers skal jeg SÅ meget prøve!

Reply
Stinna 28. november 2016 - 11:17

De er også mega gode! Smagen trænger ikke igennem, men giver en nøddeagtig smag. Jeg normalt ikke lide sådan en type mel, men disse var altså gode :-)

Reply
Lene 12. december 2016 - 20:22

Hvor køber man quinoamel? Eller kan man selv lave det?

Reply
Stinna 12. december 2016 - 20:43

Det kan købes i helsekostbutikker og større supermarkeder – selv fandt jeg mit i Superbrugsen :-) Tror ikke man bare lige kan lave det selv.

Reply
Nemme sundere havregryns pandekager - lækre glutenfri pandekager 6. august 2017 - 22:25

[…] Hvis du også er helt pjattet med pandekager, så prøv også disse: Tynde quinoapandekager- bagt med quinoamel. […]

Reply
Berit Lassen 7. oktober 2019 - 18:08

Har forsøgt at lave quinoapandekager, men det er umuligt at lave dem tynde. Hvis man kommer mere væske i bliver det helt umuligt. Jeg måtte lave dem meget små og tykke og de ligner bestemt ikke dem på billedet. Dine ligner almindelige pandekager. Jeg brugte mandelmælk, så måske derfor. Er der andre de også har et værre bøvl?

Reply
Stinna 7. oktober 2019 - 20:53

Øv at de ikke lykkes for dig. Det er nu blot quinoamel jeg har brugt til de tynde pandekager. Måske der er forskel på de typer af quinoamel, der kan købes. Jeg prøver dem lige igen ved lejlighed :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy