Luksus havregrød

af Stinna

Luksus havregrød

Luksus havregrød med chokolade, banan, friske bær og mandler. Her i de kolde måneder er jeg vil med havregrød om morgenen. Det er nemt, billigt og smager virkelig skønt. Jeg oplever ofte, at mange påstår at de ikke bryder sig om havregrød. Smagen alene kan også godt beskrives som lidt kedelig, så derfor sørger jeg altid for at komme noget smagsgivende i selve grøden og toppe med en lækker topping. I morges lavede jeg denne lækre havregrød til min kæreste og jeg.

Luksus havregrød

Forb. tid5 min
Tilb. tid5 min
Ret: Morgenmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 portioner
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 2 dl grove havregryn
  • 2 dl mælk mandelmælk smager skønt i havregrød
  • 2 dl vand
  • 1 banan
  • 2 stk. æg (kan undlades)
  • salt
  • 1 lille klat smør

topping

  • friske hindbær
  • frosne blåbær
  • chiafrø
  • mørk chokolade
  • kokoschips
  • hakkede mandler

Sådan gør du

  • Kom havregryn, vand, mælk og salt i en gryde.
  • Skær banan i skiver og kom i grøden.
  • Når grøden næsten er færdig, tilsættes æg og smør. Rør godt rundt i cirka ét minut.
  • Kom topping på og spis med det samme. Drik gerne en god kop kaffe til :-)

DSC08160-2

6 Kommentarer

6 Kommentarer

Rikke 2. november 2014 - 13:34

Det ser bare SUPER lækkert ud!
Bruger du pasteuriserede æg?

Reply
Stinna 2. november 2014 - 13:55

Tak :-) Nej det gør jeg ikke. Grøden er meget varm når ægget kommes i. Men du kan sagtens bruge et pasteuriseret æg. God søndag!

Reply
Rikke 16. november 2014 - 14:35

Jeg er blevet stor fan af din topping :0)
Jeg tror faktisk det er lige meget hvilken grød der ligger nedenunder – det smager bare fantastisk. Den mørke chokolade får det til at smage mere som dessert. Jeg skal prøve at bruge øko-hindbær fra frost – de er nemmere at have på lager og meget billigere end de friske jeg kan købe, som sikkert har fået noget gift for at være så fine…

Reply
Stinna 20. november 2014 - 15:46

Mange mange tak :-) Den topping kan redde selv den kedeligste grød! God idé med frosne bær – jeg tænker også at blåbær sagtens kan bruges :-) Dejligt at du kan lide min opskrift!

Reply
Helena 5. februar 2018 - 15:57

Hej! Hvor ser det lækkert ud, men jeg tænkte godt nok “what, ÆG?!”, da jeg læste det.
Det har jeg aldrig hørt om før. Det synes jeg, er lidt angstprovokerende, for jeg tænker ikke umiddelbart, at æg passer til grød med frugt, chokolade osv. Hvad gør det ved smagen? Bliver det ikke meget “ægget”? Ja, jeg er nødt til at spørge, før jeg udelader det, ha ha.

Vh.
Helena

Reply
Stinna 6. februar 2018 - 10:16

Hej, tusind tak :-)
Jeg synes bare det bidrager med en cremet konsistens – du er nødt til at prøve det :-)

Reply

Tilføj en kommentar






This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy