Jordbærkoldskål

af Stinna

Jordbærkoldskål er en klassisk koldskål med smag af jordbær. Denne lækre og cremede koldskål er lidt frisk i smagen og er perfekt til varme sommerdage.

Opskrift på jordbærkoldskål

Det er ingen hemmelighed, at jeg er helt vild med koldskål. Oftest den klassiske version, men denne opskrift på koldskål med jordbær er også et stort hit. I denne opskrift har jeg tilsat både friske danske jordbær og citronsaft. Det giver lidt friskhed til koldskålen, som ellers mest er sød med vanilje i.

Koldskål er noget af det nemmeste at lave selv. Jeg tror at denne portion koldskål kan laves på maks 10 minutter. Hvis du køber færdige kammerjunkere, er det derfor en utrolig hurtig og nem snack (eller aftensmad). Jeg bruger danske, modne jordbær til denne opskrift. Hvis du ikke kan få fat i friske jordbær, kan du sikkert sagtens bruge frosne jordbær (som du koger op med lidt vand). Men jeg vil til enhver tid foretrække de friske – så smager det ægte af dansk sommer.

Koldskålen kan toppes med lige det du ønsker. Herhjemme foretrækker jeg hjemmebagte kammerjunkere og friske jordbær.

Jordbærkoldskål

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Dessert, Morgenmad
Køkken: Vegetarisk
Servings: 1 L
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Jordbærkoldskål

  • 3 spsk. sukker
  • 2 stk. æggeblommer
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1/2 L kærnemælk
  • 3 dl tykmælk
  • Skal og saft af 1 stk. citron
  • 200 g friske jordbær

Servering

  • Kammerjunkere
  • Jordbær

Sådan gør du

  • Start med at komme æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en skål. Pisk det sammen til en luftig æggesnaps – det tager cirka 5 minutter med en håndmixer.
  • Kom jordbær, kærnemælk og tykmælk i en blender. Blend det helt fint sammen.
  • Hæld jordbærblandingen over i æggesnapsen.
  • Tilføj citronskal og citronsaft lidt ad gangen og smag det til undervejs.
  • Server med jordbær og kammerjunkere.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.