Glutenfri weekend-pandekager

af Stinna

glutenfri-pandekager

Forleden var det pandekagedag og jeg glemte det helt. Hvordan kan man lige glemme pandekagedagen? Hele min instagram var fyldt med lækre billeder af forskellige typer pandekager og jeg blev virkelig lækkersulten.

I weekenden skal jeg i sommerhus med min kæreste. Jeg vil derfor bage en masse pandekager, som vi kan spise til morgenmad. Hvis du også er vild med pandekager om morgenen, så synes jeg du skal prøve denne udgave. Den er lavet med en glutenfri melblanding fra Finax. Normalt køber jeg ikke specialprodukter, da jeg selv hader det i opskrifter. Men i dag gør jeg en undtagelse. Hvis du også vil prøve Finax, så er den på tilbud til 25kr i min lokale REMA1000. Indlægget er ikke sponsoreret.

Til mine pandekager spiser jeg blåbærmarmelade. Jeg har fundet en variant, som er økologisk og sødet med æblesaft. mmh! Dertil kommer jeg granatæble i.


 

★ GLUTENFRI PANDEKAGER – 2 PERSONER★

2 bananer

3 æg

1,5 dl Finax melblanding (jeg bruger den orange)

1 – 1,5 dl væske (mandelmælk, rismælk)

1 tsk vanillepulver

½ tsk bagepulver

½ tsk salt

kokosolie til stegning

  1. Blend alle ingredienserne sammen.
  2. Hvis dejen er for tyk, så kom lidt mere væske i.
  3. Steges på panden i kokosolie. Jeg fik 5-6 pandekager.

glutenfri-pandekager-2glutenfri-pandekager-6 glutenfri-pandekager-3

Print Friendly, PDF & Email
3 Kommentarer

3 Kommentarer

Sidsel 20. februar 2015 - 15:55

De ser lækre ud. Hvor har du købt blåbærmarmeladen henne?

Reply
Stinna 24. februar 2015 - 19:19

Hej Sidsel. Min kæreste har købt den på spot i netto :-)

Reply
Lo 28. februar 2015 - 17:27

Fåes også i Føtex Food butikker

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.