Vegetarisk madplan uge 16

af Stinna

Vegetarisk madplan med indkøbsliste

Så blev det igen tid til madplanen. I denne uge har jeg forsøgt at have lidt forskelligt på madplanen, så der forhåbentligt er noget de fleste kan lide. Ellers kan madplanen også sagtens blot bruges som inspiration. Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer. 

I denne uge byder madplanen på: 

  • Vegetarisk indisk butter-chicken – nok den af mine opskrifter, min far er mest vild med.
  • Rødbedetærte serveret med simpel spidskålssalat med soyaristede solsikkekerner. Min kærestes favorittærte, som er fyldt med smag.
  • Blomkål og røde linser i rød karry-kokos sauce. Nem krydret karryret.
  • Hjemmelavet pizza – det er én af mine livretter, så jeg forsøger altid at snige pizza ind i vores madplan herhjemme.
  • Madpandekager med rester. Den nemmeste måde at få spist rester på.
  • Tynde klassiske pandekager. Spises med marmelade til.

Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn. 

God fornøjelse!

Mandag: Vegetarisk indisk butter chicken

Mandagens aftensmad består af Indisk butter chicken uden kylling. I stedet har jeg tilsat græskar (eller butternut squash). Hvis du ikke kan få hverken græskar eller butternut squash, så prøv med sød kartoffel.

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til tirsdag.

Find opskriften lige her.

TIRSDAG:

Rester fra mandag.

Onsdag: Rødbedetærte med feta

Onsdagens aftensmad består af en lækker rødbedetærte med feta. Serveres med denne salat til, så burde der også være til i morgen. (Lav salaten både onsdag og torsdag som tilbehør til tærten).

Find opskriften lige her.

TORSDAG:

Rester fra onsdag.

Fredag: Blomkål og røde linser i rød karry-kokosmælk sauce

Fredagen består af denne asiatiske ret med rød karry og kokosmælk. Serveres med ris til.

Find opskriften lige her.

Pizza

Lørdag: Hjemmelavet pizza

Lørdag spiser vi gerne noget ekstra lækkert. Så hvis du skal lave hjemmelavet pizza, så er denne grove variant god. Jeg er vild med en krydret tomatsauce, ost, løg og artiskokker på min pizza.

Søndag: Restedag

Brug ugens reste-grønt i disse madpandekager. Ellers kan du prøve mine spinatpandekager, hvis du har spinat i enten køleskabet eller fryseren.

(Madpandekagerne er ikke på indkøbssedlen, men kan laves af ugens rester).

Ugens søde snack: Klassiske pandekager

Ugens søde snack er disse klassiske pandekager.

Serveres med marmelade og sukker – eller hvad du ellers er vild med at komme i dine pandekager. De søde pandekager er ikke på indkøbslisten.

Indkøbsliste:

Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.

Grønt1,2 kg græskar (eller måske søde kartofler, hvis du ikke kan skaffe græskar)
9 fed hvidløg
3 løg
2 citroner
Evt. friske koriander
500g rødbede
1 rødløg
Frisk rosmarin
1 spidskål
1 pakke bredbladet persille
1 lime
Frisk ingefær
1 blomkål
1 rød peberfrugt
(evt. rød chili)
Fyld til pizza
4 bananer
Kølevarer4 dl creme fraiche
2 dl græsk yoghurt
1 pakke smør
1 bakke æg
100g fetaost / salatost
Ost til pizza
Gær til pizza
Frostvarer1 pose frosne blåbær
Tørvarer3 dåser kikærter
Spidskommen, stødt
Kardemomme, stødt
Koriander, stødt
Kanel, stødt
Nelliker, stødt
Cayennepeber
2 dåser kokosmælk
3 dåser hakkede tomater
Salt & peber
Ris til butterchicken og rød-karry-ret).
Naanbrød
1 dl groft mel
Hvedemel
Olivenolie
Sirup / honning
Soyasauce
1 dl solsikkekerner
200g røde linser
Rød karrypasta
Mel til pizza
Pizzasauce
2 dl havregryn

Vegetariske madplaner

Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy