Vegetarisk madplan 43

af Stinna

Så blev det igen tid til madplanen. Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer. 

I denne uge byder madplanen på: 

  • Tomatsuppe med røde linser. Serveres med grovboller.
  • Blomkålssalat med æbler, sennepsdressing, edamamebønner og ristede mandler. Serveres med falafler til.
  • Vegetarisk panang med ris.
  • Hjemmelavet pizza.
  • Tærte med rester.
  • Små søde pandekager med røde linser.

Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn. 

MANDAG – tomatsuppe med linser

Ugens første ret er denne skønne tomatsuppe med røde linser. Serveres med grovboller til. Husk at lave dobbeltportion, så der også er til tirsdag.

Opskriften finder du lige her.

TIRSDAG
Rester fra mandag.

Tirsdag spises resterne af tomatsuppen. Server evt. med lidt brød til.

Blomkålssalat med æbler, sennepsdressing og ristede mandler

ONSDAG – Blomkålssuppe med æbler, sennepsdressing og ristede mandler

Onsdag består aftensmaden af denne skønne blomkålssalat med æbler og sennepsdressing. Lav gerne dobbeltportion, så der også er til onsdag.

Få opskriften ved at klikke lige her.

TORSDAG
Rester fra onsdag

Torsdag spises rester af salaten fra onsdag. Hvis du gerne vil lave lidt ekstra tilbehør, så server salaten med falafler til (de frosne fra Nutana er gode).

FREDAG – Vegetarisk panang

Fredagens ret er én af bloggens mest populære – vegetarisk panang. Server retten med ris til.

Få opskriften ved at klikke lige her .

LØRDAG – pizza

Pizza! Igen er denne uges lørdagsret en pizza. Pizza er en af mine livretter!

Få opskriften ved at klikke lige her

SØNDAG – reste-søndag

Som de andre uger, så er mit bud på ægte søndagsmad en tærte. Kom ugens reste-grøntsager i en grov bund. Jeg tager altid resterne af tærte med på madpakke.

Få opskriften ved at klikke lige her.

UGENS SØDE SNACK

Denne uges søde snack er disse søde små pandekager med røde linser.

Find opskriften lige her.

Indkøbsliste:

Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.

Grønt1 pose løg
9 fed hvidløg
1 kg gulerødder
1 kg kartofler
2 blomkål
2 citroner
1 bakke bredbladet persille
Frisk ingefær
1 broccoli
Frisk koriander (kan undlades)
(grønt til pizza)
Kølevarer25g gær
1 bakke æg
2 dl græsk yoghurt
1 dl mælk (til pandekager)
Ost til pizza
Frostvarer600g edamamebønner (frosne, uden bælg)
1 pakke frosne falafler
Tørvarer4 dåser hakkede tomater
Sukker / honning
Salt
Peber
3 dåser kokosmælk
400g røde linser + 1dl til pandekager
Olivenolie
200g grove havregryn +50g til pandekager
600g hvedemel
100g rugmel
Sennep
Mandler
Rød karrypasta
2 spsk. peanutbutter
Ris
saltede peanuts
Kanel
Bagepulver
Mel til pizza
Pizzasauce til pizza

Vegetariske madplaner

Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Print Friendly, PDF & Email

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.