Vegansk koldskål med sundere kammerjunkere

af Stinna
Vegansk koldskål

I dag vil jeg gerne dele opskriften på den skønne cremede koldskål, som er lavet helt uden mælk. Det var egentligt bare et lidt sjovt projekt hjemme i mit køkken, men det endte med at blive så vellykket, at jeg gerne vil dele opskriften med jer. Koldskålen smager som én normal koldskål og har den cremede tykke konsistens, som én koldskål får når der tilsættes lidt flødeskum. Sammen med de sprøde kammerjunkere er dette den perfekte sommerdessert og jeg spår, at jeg kommer til at lave det en del gange denne sommer.

Opskrift på vegansk koldskål

Nu er jeg jo ikke veganer, men jeg synes det er sjovt at udfordre mig selv i køkkenet. Derfor blev denne koldskål lavet og er lavet af soyayoghurt, soyamælk og soyafløde. Alle ingredienser som større supermarkeder er begyndt at få. Opskriften er ikke sukkerfri, da produkterne indeholder tilsat sukker, men jeg synes stadig den kan få en plads herinde – det er jo trods alt en dessert.

Uhm. Denne koldskål er altså så cremet og smager virkelig virkelig godt. Se bare hvor fint kammerjunkerne ligger på den tykke koldskål. Hvis du er til en tyndere variant, kan soyafløden naturligvis bare undlades.

Vegansk koldskål

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Dessert
Køkken: Vegansk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna
No ratings yet

Ingredienser

koldskål:

  • 3 dl soyayoghurt med vanilje-smag
  • 2 dl soyamælk uden sukker
  • 1/2 tsk. citronskræl af én økologisk citron
  • 3 spsk. citronsaft
  • 1 dl soyafløde piskbar

topping:

  • kammerjunkere
  • friske hindbær
  • friske blåbær
  • lidt citronskræl

Sådan gør du

  • Kom soyayoghurt, soyamælk, citronskræl og citronsaft i en skål og bland det godt rundt.
  • I en anden skål piskes soyafløden til flødeskum.
  • Vend skummet i koldskålen og bland det godt.
  • Serveres med kammerjunkere, friske bær og eventuelt lidt citronskræl.
  • Velbekomme!

2 Kommentarer

Inge Aaquist 20. juli 2021 - 23:31

Det ville have været så skønt med en opskrift på de sundere kammerjunkere! Håber sådan, du har den!
Venlig hilsen Inge.

Reply
Stinna 22. juli 2021 - 20:58

Hej Inge, desværre fik jeg en kommentar om, at de smuldrede. Så jeg skal lige have dem testet igen :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.