En update på min hud + mine nye kosttilskud

af Stinna

Det er tid til en lille update på min hud. Den 11/10 udgav jeg dette indlæg om, at min hud virkelig drillede, jeg havde urenheder og var bare generelt rigtig træt af min hud. I indlægget nævnte jeg, at jeg ville forsøge at stoppe med at drikke mælk, fordi at jeg havde læst om, at det kunne hjælpe på hudproblemer.

I mellemtiden har jeg undersøgt det hele lidt nærmere og er faktisk også begyndt på kosttilskud i mellemtiden. Jeg har indgået et lille samarbejde med dygtige Tina Lykkegaard, som er holistisk hudterapeut. Det kom sig faktisk af, at jeg købte hendes e-bog om at komme af med uren hud. Efter at have stillet hende nogle supplerende oplysninger tilbød hun mig vejledning og kosttilskud, så vi kunne indgå et lille samarbejde. På den måde kunne hun hjælpe mig med at få min hud på ret køl igen.

Jeg kan allerede sige så meget, at min hud virkelig er faldet til ro den sidste måned. Selvom jeg virkelig var skeptisk inden start, så må jeg indrømme at jeg kun har haft få udbrud og slet ikke på samme måde som tidligere. Min veninder og kæreste har sagt, at de tydeligt kan se en forskel på min hud og at den er blevet ret fin. Den er ikke sådan helt fri for pletter og enkelte urenheder, men jeg bruger mindre makeup på huden og jeg har fået flere kommentarer om, at den er blevet fin. Det er altså længe siden, at nogle har givet min hud komplimenter.

Normalt er jeg sådan en, der kun vil anbefale noget, hvis der er tydelige forskningsresultater. Altså at emnet er undersøgt grundigt. Det kan jeg dog desværre ikke rigtigt finde angående det at undvære mælk i kosten. Men som jeg nævnte i sidste indlæg, så kunne noget tyde på at det kunne have en betydning. Denne blog linker til et forskningsprojekt, hvor man fandt en sammenhæng mellem akne og mælk (I skal have adgang til PubMed for at læse artiklen, men blogindlægget kan alle læse gratis).  Men her må jeg indrømme, at jeg alligevel vil dele min helt personlige oplevelse med min hud. For den er altså blevet finere, end den har været længe.

Der er selvfølgelig flere ting der kan spille ind. Én ting er, at jeg har skåret gevaldigt ned på mælkeprodukter (har spist lidt ost engang imellem). Derudover har jeg i et par uger spist kosttilskud og så bruger jeg en t-zone peeling, som indeholder et stof, som er kendt for at kunne klare urenheder (har dog først med den før, og den tog ikke det hele – men gav alligevel en forbedring). Optimalt havde jeg testet én ting ad gangen. Men jer med uren hud kan måske godt følge mig i, at hvis man kan gøre noget for ens hud, så kan man ikke vente med at komme igang og vil bare gerne have den allerbedste behandling.

Én af de ting som Tina lagde stor vægt på var, at jeg skulle prøve at undgå mælkeprodukter helt og at jeg skulle prøve at tage tilskud af forskellige vitaminer og mineraler + fiskeolie. Derudover havde hun nogle andre fine tips, som jeg må indrømme at jeg ikke helt har fået fulgt – disse inkluderede fx at drikke brændenælde te, som faktisk smager OK, men som jeg bare ikke får drukket.

Jeg er nødt til lige at nævne, at man ikke må sige at kosttilskud gør noget bestemt – altså at de har en eller anden bestemt virkning eller funktion. Kosttilskud skal ses som et tilskud til ens kost. Men ifølge Tina burde de hjælpe min hud på vej. Det er de kosttilskud på billederne jeg har fået af Tina og virksomheden Biosym. Biosym er nogle kosttilskud af høj kvalitet, som jeg har brugt forskellige gange de sidste par år. Udover vitaminerne, så er jeg også begyndt at tage mælkesyrebakterier. Hvis du ikke kender til mælkesyrebakterier, så skriver Tina dette om mælkesyrebakterier:

” Jeg elsker mælkesyrebakterier! Jeg synes faktisk det kan være et lidt overset kosttilskud, men det har mange fordele og derfor har jeg også anbefalet dig det. Vi har mange bakterier i vores tarme, men vi skal gerne have overvægt at de gode og gavnlige bakterier. Hvis de dårlige bakterier tager over kan det give gener samt en ringere optagelse af næringstoffer som også sker i tarmene. Hele 80 % af vores immunforsvar sidder også i fordøjelsen, så jo mere vi kan booste fordøjelsen, jo mere kan vi booste immunforsvaret. Nej det er da ikke så charmerende, men jo bedre fordøjelse, jo flottere hud, da fordøjelsen jo skal skille kroppen sig af med brugte affaldsstoffer gennem vores afføring (beklager ;)). Ligger disse affaldsstoffer i tarmene kan det give tendens til uren hud samt rødmen og irritation i huden.”

Nu vil jeg forsætte i længere tid, for at se hvordan min hud kommer til at reagere. Jeg vil SÅ gerne høre, hvis I har nogle erfaringer med noget lignende. Jeg fik en del kommentarer fra jer på instagram og her på bloggen – og jeg synes det er spændende at høre, om I har været ude i lignende projekter – også selvom I måske ikke kunne se en effekt.

Print Friendly, PDF & Email
6 Kommentarer

6 Kommentarer

Anne 11. november 2017 - 08:36

Hej Stinna.
For lidt over 10 år siden var jeg i “behandling” hos en form for biopat. En sygeplejerske der beskæftigede sig udelukkende med naturmedicin. Jeg har så længe jeg kan huske, døjet med maven og hudproblemer. Her for et par uger siden har jeg så fået at vide at det er irritabel tyktarm.
Anyways. Jeg har nu helt styr på hvorfor jeg har uren hud, og det skyldes mit forløb hos hende dengang.
Hun tjekkede mit blod, og fandt ud af at jeg havde store mængder candidasvamp i min krop, og meget af den mad jeg spiste, ikke kunne fordøjes og derfor bare lå i mavesækken og forrådnede. Vi startede et 4-5 måneders forløb op, hvor jeg fik en plan for hvilke kosttilskud jeg skulle tage og hvornår på dagen jeg skulle tage dem. Derudover få justeringer på madfronten – dengang var det slet ikke så striks, som det er i dag, hvor mange mener at nærmest alt vi indtager er gift for kroppen Jeg spiste faktisk ganske godt, men undlod sukker, alkohol og hvede (alt hvede blev blot erstattet med speltmel)! Jeg siger dig jeg havde den flotteste hud efter det forløb, og en mave der aldrig havde haft det bedre! I dag har jeg hudproblemer igen, men det er fordi jeg spiser de ting, som min krop ikke tåler så godt. Men det vigtige er, at jeg til hver en tid ved hvad det skyldes, og hvad jeg skal gøre, når jeg vil have det til at forsvinde.
Kosttilskud kan gøre underværker, så du skal bare give det noget mere tid, så får du helt sikkert gode resultater. Og ellers kan jeg altid anbefale dig sådan et forløb, som jeg var igennem! Man opdager pludselig de små skavanker man faktisk gik og havde, for pludselig fungere ALT bare og det hele forsvinder hen af vejen. Det var meget spændende den forandring man gik igennem. Men hæng endelig i, og held og lykke med det
Hilsen Anne.

Reply
Stinna 20. november 2017 - 21:00

Hej Anne :-) Tak for din kommentar om dine oplevelser.
Jeg starter med at følge denne plan. Jeg ved at nogle har gode erfaringer med det du skriver.
Og tak skal du have – jeg forsøger at hænge i :-)

Reply
Helle 12. november 2017 - 18:55

Har du en opskrift på det brød man ser på billedet? Det ser virkelig lækkert ud.

Reply
Stinna 13. november 2017 - 17:25

Den kommer én af dagene :-) Tak!

Reply
Cæcilie 16. november 2017 - 13:43

Hej Stinna.

Godt blogindlæg. Jeg er lige nysgerrig. Hvorfor er fiskeolie godt for at forebygge uren hud? Jeg lider desværre (også) af urenhud i en alder af 22 år og jeg er virkelig træt af det. Jeg plejer min hud med kvalitetshudpleje, men det hjælper ikke rigtigt. Måske skulle jeg prøve at se om kosttilskud hjælper.

God dag :)

Reply
Stinna 17. november 2017 - 17:49

Hej :-) Jeg har spurgt Tina Lykkegaard og du får lige hendes svar her:
“Fiskeolie indeholder meget omega 3 og omega 3 virker anti-inflammatorisk, hvilket betyder at det er med til at slå irritationen ned i kroppen som eks. uren hud er. Der er ingenting der kan stå alene – heller ikke fiskeolie, men det er et godt supplement”

Håber det var svar nok – hav en god aften!

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.