Lidt om en hacket blog og en tak

af Stinna


Som nogle af jer måske har bemærket, så har bloggen været lukket ned de sidste mange dage. Årsagen var den, at bloggen var blevet hacket på den måde, at hvis man klikkede rundt herinde, så blev man videresendt til andre sider. De sider var enten noget med at man havde vundet et eller andet eller i enkelte tilfælde at man skulle installere et program. Jeg er virkelig ikke særlig god til den slags og jeg fik min far til at hjælpe. Han fik løst programmet et par gange gang, men på en eller anden måde blev det ved med at komme tilbage – SÅ ubehageligt.

Jeg har simpelthen været så frustreret over at bloggen har været hacket og jeg slet ikke har anet, hvad pokker der skulle stilles op. Faktisk blev jeg så frustreret, at jeg ikke troede at det kunne lykkes igen og flere nævnte for mig, at det kunne være at jeg var nødt til at starte bloggen forfra. Men jeg fik, via et wordpress forum på facebook, hjælp fra Peter (som ejer denne hjemmeside). Han fik på nogle timer bloggen igang igen og fik fjernet de filer, som hackerne på en eller anden måde havde placeret her på bloggen. Jeg aner ikke helt hvordan han lavede det, men jeg kan ikke takke ham nok. Så jeg vil gerne give anbefalingen videre, hvis I skulle sidde i et lignende problem en anden dag. Og så selvfølgelig også tak til min far, som har brugt utrolig lang tid på at hjælpe og på at høre på mine frustrationer.

Selvom jeg har hevet mig selv i håret de sidste mange dage og været ved at gå ud af mit gode skind, så har jeg også været ret overældet. For der har været så mange af jer, der gerne ville have mine opskrifter, mens bloggen nu var nede. Det har virkelig varmet at få at vide, hvor meget I bruger mine opskrifter :-)

Det var lige en lille forklaring på, hvad der har været sket herinde i den sidste uge.

Print Friendly, PDF & Email
2 Kommentarer

2 Kommentarer

kathrine 10. marts 2018 - 15:27

Ej hvor ubehageligt! Vidste ikke ens blog kunne hakkes på sådan en forfærdelig måde. Godt du fik hjælp til det! :)

Nyt indlæg på bloggen: http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

Reply
kathrine 10. marts 2018 - 15:27

hacket* og ikke hakkes

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.