Efterårsgrød – med æble og figner

af Stinna

_DSC0420

 

Igen en skøn efterårs ret – denne gang morgenmad. Jeg har forsøgt at gøre min havregrød mere eftersårs-agtig, ved at tilsætte kanel, æbler og tørrede figner. Det smagte helt fantastisk og er bestemt ikke sidste gang jeg laver det.

Jeg spiser meget efter sæson – så lige nu spiser jeg en masse kål, rodfrugter, æbler og græskar. Jeg så forleden en opskrift på græskarpandekager, det må jeg snarest prøve. Spiser I også efter sæson, eller spiser I det samme året rundt?

Jeg vil næste gang forsøge mig med en julegrød. Så skal jeg bare lige overveje, hvad sådan én indeholder.

Opskrift på efterårs-grød ( 1 portion):

1 dl havregryn – jeg bruger grove

½ tsk kanel

1 lille æble

2 tørrede figner

10 mandler (eller flere..)

2 dl vand

  • Hak mandlerne.
  • Snit æbler i tern. Snit ligeledes fignerne i små stykker.
  • Kom alle ingredienserne i gryden (pånær den ene figne, den skal bare være topping).
  • Kog grøden til den har passende konsistens.
  • Kom gerne lidt kokosolie i til sidst.
  • Top med  den tørrede figne og spis med det samme.

_DSC0412

_DSC0424

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy