Vegetarisk påskefrokost

af Stinna

Vegetarisk påskefrokost – eller får du blot en vegetar på besøg til påske? Påskefrokost kan godt være lidt en udfordring som vegetar. Derfor vil jeg gerne komme med lidt idéer til, hvad du kan servere til en vegetarisk påskefrokost.

Vegetarisk påskefrokost

Der er en masse traditioner, når det kommer til påskefrokost. Der bliver ofte spist en del fisk og kød, men der kan sagtens også serveres lækre vegetariske retter. Herunder er mine bedste bud på en vegetariske påskefrokost:

Salat med fersken, syltede rødløg og fetaost

Skøn og virkelig forårsagtig salat – som pynter på ethvert bord. Opskriften på salat med fersken finder du her.

Vegetarisk blinis med gucamole

Nemme vegetariske blinis – toppet med guacamole, syltede rødløg, soyamandler og dild. Nem og virkelig dekorativ del af et påskebord.

Filodejskurve med agurke-dild-creme

Nemme kurve lavet af filodej. Denne variant er fyldt med en creme af dild, agurk og creme fraiche. Selve kurven kan sagtens laves dagen i forvejen – de skal blot opbevares i en lufttæt beholder. Vent med at fylde dem med creme, indtil lige før servering.

Romesco sauce

Den skønneste dip, som passer til enhver lejlighed. Brug fx dippen til at dyppe grissini i – eller hjemmebagte grovboller.

Soyamandler

Disse soyamandler er perfekte som snack – og ellers kan de sagtens gøre enhver salat lidt mere spændende.

Syltede rødløg

Syltede rødløg vil med deres smukke farve pynte på et påskebord. Brug dem i salat, som topping til brød, dips osv.

Vegetarisk flammkuchen

Vegetarisk flammkuchen

Sprød bund toppet med mascarpone-creme, kartofler, stegte svampe og rødløg. Jeg ville skære denne flammkuchen i stykker og servere på et fad.

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.