Vinter smoothie med rigeligt ingefær

af Stinna

smoothie-3

I de sidste par uger har jeg spist lidt for mange nybagte boller sammen med min studiegruppe. Det er bare så hyggeligt at starte dagen med nybagt brød, men engang imellem skal jeg altså også spise lidt andet. Så da jeg i går ikke mødes med studiegruppen, valgte jeg at lave en smoothie til morgenmad. 

Opskriften på smoothien er egentligt mere et tip, end det er en egentlig opskrift. Jeg kom nemlig en del ingefær i og brugte ellers de bær fra fryseren, som jeg stadig har fra i sommers.

Hvis du gerne vil have andre opskrifter på smoothies, så er dette mine favoritter:

Den bedste greenie – en grøn smoothie

Morgenmadssmoothie 

Grøn smoothie med appelsin

Den smoothie på billedet indeholder (nogenlunde) dette:

1 banan

1 håndfuld frosne bær ( jeg brugte brombær og havtorn)

1 lille håndfuld frosne broccoli

1 rimelig stor klump frisk ingefær

1 spsk chiafrø

1 spsk citronsaft

mandelmælk

Fremgangsmåde:

  • Blend alle ovenstående ingredienser sammen. Hvis du ønsker en sødere smoothie, så tilsæt et par dadler.
  • Drikkes med det samme.
  • Velbekomme!

Jeg håber I får en skøn dag i det kolde vejr. Jeg skriver metodeafsnit i min opgave og drikker en masse kaffe imens.

smoothie-4

Print Friendly, PDF & Email
3 Kommentarer

3 Kommentarer

Christine Bonde 9. november 2016 - 16:16

Vildt smukke billeder! Du er så dygtig

Reply
Stinna 10. november 2016 - 11:24

Mange tak og jeg kan kun sige i lige måde :-)

Reply
Ingefær-lime drik - Stinna 12. april 2017 - 07:01

[…] men jeg er helt vild med ingefær. Så når jeg ikke kommer det i mad, så anvender jeg det i smoothies og nu også i denne skønne forfriskende ingefær-lime drik, som kan laves uden sukker. Jeg laver […]

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.